DK Nightrunners - Britisk korthårDK Allsaints - Burmilla kuldDK Misapotanien - BurmillaDK Maya - Golden perserDK Maya - Perserlogo
Racebeskrivelse

 

 

 


At der i dag eksisterer en race som Burmilla er lidt af et lykketræf. Racen opstod i England i 1981 i Astahasy-katteriet - ved en tilfældig - ikke planlagt - parring mellem to meget gamle racer nemlig Burmeser og Chinchilla-Perser. Helt ifølge genetikkens love blev de utroligt smukke killinger korthårede og sølvfarvede. Killingerne blev vist frem og beundret af mange. Det blev besluttet at forsøge at rendyrke en ny race, og et stort avlsarbejde blev begyndt hos Astahasy(GCCF) og Kartush (CA).
Den første Burmilla kom til Danmark allerede i 1984, da Birgit Nehammer (Thamakan) gik ind i arbejdet med at fremavle racen. Hendes meget store og ihærdige arbejde gjorde at det i 1994 var muligt at præsentere det krævede antal katte for FIFé´s dommerkomite i Prag og få racen officielt anerkendt pr. 1/1-1995.

BurmillaDet første de fleste ligger mærke til ved en Burmilla er øjnene. Store, grønne, lysende og udtryksfulde med eyeliner i grundfarven. Venlighed og glæde ligefrem lyser ud af dem.
Burmillaen er en mellemstor kat, slank kropsbygning, korthåret og silver shaded eller silver shell. Den er anerkendt i de samme grundfarver som Burmeseren (seal/sort, blå, chokolade, lilla, cinnamon, fawn, rød, creme og diverse torties). Pelsen er kort og tæt, med en smule underuld som løfter pelsen lidt samt giver en silkeagtig følelse.

Burmillaen er et mix af to racer, og den har fået det bedste fra dem begge. Burmillaen er intelligent, nysgerrig, social, trofast og livlig - som Burmeseren men også kærlig, nervefast, legesyg og velafbalanceret som Perseren. Burmillaen trives sammen med både hunde og katte og er normalt helt tryg ved børn.

I dag opdrættes der Burmilla i det meste af Europa, de fleste med rødder tilbage til Kartush og Thamakan-kattene. Det gør at vi må kigge langt ud i verden for at finde ubeslægtede katte. Heldigvis har man i Australien og Canada også startet racen op - på samme betingelser som oprindeligt.
BurmillaMen alligevel er der forskelle. Standarden og hvad der er tilladt i FIFé, CFA og GCCF er forskelligt.
I GCCF parrer man meget mere tilbage til Burmeserne end vi gør i FIFé og Burmilla er en farve-variant inden for Asian-racen, så katte derfra er nærmere en sølv-burmeser.
I Australien arbejdes der i to forbund. I det ene parres der tilbage til Chinchilla-Perser for at få en semi-langhårs udgave (Tiffanie, det giver de korthårede katte rundere hoveder og mere underuld.
Det andet forbund "Silvertails NSW" er FIFé baseret og kattene derfra minder mere om vores egne.

Derfor vil man også i Danmark kunne se katte som ikke helt ser ud som standarden beskriver.

Men vi arbejder ihærdigt på at bibeholde det rigtige look hos Burmilla, samtidig med at der ikke gås på kompromis med temperament og sundhed.


© Annemette Jørgensen, DK*All-Saint's



  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

paw  Forside

paw  Hvorfor sølvkatte...

paw  Kontakt (Bestyrelsen)

paw  Klubinfo

paw  Nyheder

paw  Farven sølv

paw  Links

  Racebeskrivelser og Galleri

paw  Bure til udlejning

 

 

 

 

sovestilling

 

 

 

Dansk Silver katteklub
- Copyright ©2009, All rights reserved.
webmaster@silverkatten.dk